Udpegede kulturværdier

I kommuneplanens rammedel angives en række bygninger, der i Kommuneatlasset for Samsø er udpeget som fredede bygninger eller bygninger med høj bevaringsværdi. Bygningernes vedligeholdelsesstand har ikke været gennemgået i forbindelse med denne kommuneplanrevision, men overføres direkte fra forrige kommuneplan.

Forhistorisk tid:

Middelalderen:

Storlandbruget 1536-1750:

Landboreformerne 1750-1850:

Industrialisering og andelstid 1850-1920:

En nærmere beskrivelse af hver enkelt kulturværdi findes i bilagsdelen. Kulturmiljøernes vedligeholdelsesstand har ikke været gennemgået i forbindelse med denne kommuneplanrevision, men er overført direkte fra Regionplan 2005.

Det skal bemærkes, at den kommunale udpegning kun dækker et repræsentativt udsnit af bevaringsværdierne.

Retningslinjerne for kulturværdier skal sikre, at anvendelsen af de udpegede områder ikke ændres til formål, der ødelægger eller forringer de bevaringsværdige kulturminder. Det betyder dog ikke, at arealerne skal fastholde sin nuværende anvendelse, men at en fremtidig anvendelse og ny bebyggelse i givet fald må tilpasses de kulturhistoriske interesser.

Retningslinje for kulturværdier:

Stk. 1. Områder udpeget som kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder fremgår af kort nr. 3.

Stk. 2. Fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi fremgår af Kommuneplanens rammer.

Stk. 3. Inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

Stk. 4. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal ske med størst mulig hensynstagen til de kulturhistoriske værdier.

Stk. 5. I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser.