Samsoe.dk Indsend høringssvar Printvenlig side Sitemap Søg
Planstrategi
Agenda 21
Kommuneplan
Lokalplaner
Kommuneplan
Redegørelse, hovedstruktur og retningslinjer > Miljø og klima > Fra Danmarks Vedvarende energi Ø til Fossilfri Ø > Det åbne land og naturen > Naturkvalitetsplanlægning > Naturbeskyttelse > Særlige arter > Naturpleje > Potentiel natur og økologiske forbindelser > Grønt Danmarkskort > Landbruget > Overflødiggjorte landbrugsbygninger > Veje og stier i landskabet > Kystnærhedszonen > Beskyttelse af drikkevandet > Badevand > Skovrejsningsområder > Skovrejsning uønsket > Internationale naturbeskyttelsesområder > Mål for vandløb og natur > Naturgenopretning ved Besser made > Naturpleje på Nordøen og i Stavns Fjord > Befolkningsstruktur > Kulturværdier > Erhverv > Ferie og fritid > Trafik > Forsyning og tekniske anlæg > Destinationsudvikling > Ø-kredsløb Rammer for lokalplanlægningen Bilag Miljøvurdering
 

Plante- og dyrearter der bør gives en særlig opmærksomhed

Der har i en årrække været særlig fokus på at bevare den Grønbrogede Tudse på Samsø. En anden art, der har været rettet en særlig opmærksomhed imod er den meget sjældne orkide, Salep-Gøgeurt. Ved kommunalreformen udpegede Naturstyrelsen Salep-gøgeurt som en særlig ansvarsart for Samsø kommune. Kommunen har fulgt Salep-Gøgeurtens udvikling ved årlige optællinger og har intensiveret naturplejen i artens hovedudbredelsesområde. Arten har udviklet sig meget positivt målt på totalt antal individer. Til gengæld er den muligvis forsvundet i et par lokaliteter, hvor den var meget fåtallig.  I sommeren 2016 gennemførte kommunen en optælling af den sjældne plante, Stor Gyvelkvæler. Artens udvikling vil blive fulgt i de kommende år.

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver (fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet) pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Dette er konkretiseret i bilag I-V.

Bilag IV omfatter plante- og dyrearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.  Følgende bilag IV arter er registreret på Samsø:

-        Pattedyr: Sydflagermus, Langøret Flagermus, Dværgflagermus og Brunflagermus, Marsvin.

-        Padder: Stor vandsalamander, Spidssnudet frø, Grønbroget tudse, Strandtudse.

-        Krybdyr: Markfirben.

Beskyttelse af en truet art kan være en kompleks sag. Det viser følgende eksempel:

Op gennem 1900-tallet blev jordbruget stadig mere mekaniseret og effektivt. Dræninger og opfyldninger af våde lavninger medførte, at mange at Danmarks frøer, tudser og salamandre mistede deres yngleområder og var i stærk tilbagegang. Som følge heraf blev det besluttet at frede alle padder i 1981. Med naturbeskyttelsesloven i 1993 blev det besluttet at beskytte alle eksisterende vandhuller på mere end 100 m2.  Men hverken fredningen af alle Danmarks padder eller beskyttelsen af vandhuller havde formentligt kunne stoppe artens tilbagegang på Samsø. De store lokale landskabsfredninger har næppe heller hjulpet padderne væsentligt. Tudserne er ikke specielt knyttet til de fredede områder – snarere tværtimod.

Det helt afgørende skete i 1990, hvor der opstod en uventet mulighed for at give støtte til etablering af nye vandhuller. Det primære formål med de nye vandhuller var at bevare den grønbrogede tudse. Arten havde tidligere været meget udbredt, men gennem 1980-erne var den tæt på at forsvinde på Samsø. Mange lodsejere var villige til at lægge jord til de nye vandhuller.  I dag godt 25 år efter kan man konstatere, at missionen lykkedes. Den grønbrogede tudse er på ingen måde truet og er i dag udbredt over det meste af øen.

De mange nye vandhuller havde en afgørende betydning, men det er værd at bemærke, at tudserne kun bruger vandhullerne som yngleområder i få uger eller måneder om året. Resten af tiden lever de i det åbne land og gerne i bebyggede områder, hvor deres overvintring meget ofte sker ved bygningsfundamenter, terrasser, drivhuse, stendiger m.m. Projektets store succes på Samsø skyldtes derfor ikke kun én aktiv handling - men at alle forudsætninger for et godt resultat var til stede på samme tid.

Invasive plante- og dyrearter

Det, man med en fælles betegnelse kalder ”invasive arter”, er planter og dyr, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. På ministeriets aktuelle liste over invasive arter i Danmark optræder 25 dyr og 17 planter.

Lodsejere er ikke generelt forpligtet til at bekæmpe invasive arter. Som en undtagelse for dette har kommunerne dog mulighed for at vedtage en indsatsplan, der pålægger lodsejere at bekæmpe arten Kæmpe Bjørneklo. Samsø Kommune har benyttet denne mulighed. Den nuværende indsatsplan er vedtaget i 2006 og udløber med udgangen af 2017. Forekomsten af Kæmpe Bjørneklo er i indsatsperioden reduceret væsentligt, men arten er langt fra udryddet på Samsø. Dette skyldes bl.a., at frø har vist sig at være spiredygtige i flere år end tidligere antaget. Forvaltningen vil derfor anbefale, at indsatsplanen forlænges.

Ud over de definerede invasive arter findes der en række ”problemarter”, der ligeledes kan true værdifulde naturområder, og som der bør være en særlig fokus på.

Samsø Kommune Søtofte 10, 8305 Tranebjerg Tlf. 8792 2200 kommune@samsoe.dk