Samsoe.dk Indsend høringssvar Printvenlig side Sitemap Søg
Planstrategi
Agenda 21
Kommuneplan
Lokalplaner
Kommuneplan
Redegørelse, hovedstruktur og retningslinjer > Miljø og klima > Fra Danmarks Vedvarende energi Ø til Fossilfri Ø > Det åbne land og naturen > Naturkvalitetsplanlægning > Naturbeskyttelse > Særlige arter > Naturpleje > Potentiel natur og økologiske forbindelser > Grønt Danmarkskort > Landbruget > Overflødiggjorte landbrugsbygninger > Veje og stier i landskabet > Kystnærhedszonen > Beskyttelse af drikkevandet > Badevand > Skovrejsningsområder > Skovrejsning uønsket > Internationale naturbeskyttelsesområder > Mål for vandløb og natur > Naturgenopretning ved Besser made > Naturpleje på Nordøen og i Stavns Fjord > Befolkningsstruktur > Kulturværdier > Erhverv > Ferie og fritid > Trafik > Forsyning og tekniske anlæg > Destinationsudvikling > Ø-kredsløb Rammer for lokalplanlægningen Bilag Miljøvurdering
 

Potentiel natur og økologiske forbindelser

 

 

Genopretning af naturområder

Opdyrkning har over tid skabt barrierer i landskabet og gjort, at naturområder ofte ligger som små arealer med stor afstand mellem hinanden. Det gør landskabet mindre fremkommeligt for dyrelivet og vanskeliggør spredning af planternes frø og pollen. Et landskab, hvor naturområderne er sammenhængende eller ligger tæt på hinanden, giver mulighed for vandring og spredning af vilde dyr og planter, og sikrer en mere robust natur.

Naturkvaliteten kan øges gennem større og mindre genopretningsprojekter. Mindre vådområder kan genskabes ved at sløjfe eksisterende dræn, rørlagte vandløb kan frilægges, og eksisterende vandløb kan udvikle sig i en mere naturlig retning ved at begrænse vedligeholdelsen.

Samsø Kommune har igangsat en genopretning af naturområdet ved Tranebjerg Mose med henblik på at genskabe et bynært naturområde med enge og vandhul.

Kommunen ønsker at gennemføre et større naturprojekt i Besser Made i samarbejde med de berørte lodsejere. Dette projekt kan medføre gennemførelse af en række mindre naturprojekter i tilknytning til Sørenden.

Som led i Natura2000-planerne skal kommunen i denne planperiode og i samarbejde med Århus Kommune og Naturstyrelsen gennemføre et større EU-Life projekt i Stavns Fjord med det formål at sikre naturtypen strandeng.

 

Potentiel natur og økologiske forbindelser

Kommunalbestyrelsen har udpeget en række områder, der rummer mulighed for enten at udvikle sig til § 3 natur, eller til at skabe sammenhænge mellem eksisterende naturområder. 

De potentielle naturområder består fortrinsvis af arealer i ekstensiv drift, der ligger i tilknytning til eksisterende § 3 natur. Der er dog også udpeget dyrkede landbrugsarealer med en særlig beliggenhed eller et særligt naturpotentiale (f.eks. drænede lavbundsarealer).

De økologiske forbindelser dækker over natur i bredere forstand. Her er medtaget arealer, der formentlig ikke vil udvikles til § 3 natur - men på grund af deres beliggenhed eller ekstensive drift kan skabe forbindelse mellem andre naturområder. Det kan f.eks. være genåbning af rørledninger, eksisterende vandløbsbræmmer, skovbryn, kyster og diger.

Lavbundsområder udgør ofte et særligt naturpotentiale, fordi disse med en simpel indsats har mulighed for at udvikle sig til værdifuld natur. Alle lavbundsområder er dog ikke udpeget som potentiel natur, f.eks. hvis de ligger på intensivt dyrkede arealer. Der vises derfor en særskilt oversigt over lavbundsområder lavet ud fra terrænkort.

Samsø Kommunes retningslinjer for potentiel natur og økologiske forbindelser:  

Stk. 1. Potentiel natur defineres som områder, der har potentiale til at udvikle sig til § 3 natur, f.eks. ved at ændre på den nuværende drift af området. 

Stk. 2. Økologiske forbindelser defineres som strækninger, der ikke er udpeget som natur, men som i kraft af deres ekstensive drift skaber sammenhæng mellem eksisterende naturområder (vandløb, skov, diger og kyststrækninger).

Stk. 3. Potentielle økologiske forbindelser defineres som strækninger, hvor der med fordel kunne skabes en økologisk forbindelse, f.eks ved skovrejsning, fritlægning af vandløb eller etablering af diger og læhegn og derigennem skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen arbejder for, at driften i disse områder ekstensiveres i muligt omfang, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs, og at områdernes naturkvalitet løbende forbedres og udvikles.

Stk. 5. Inddragelse af områderne til formål, der forringer naturkvaliteten skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, der vanskeliggør at udpeget landbrugsjord senere kan udgå af omdrift.

Stk. 6. Potentielle nye naturområder, herunder lavbundsarealer, der rummer mulighed for at udvikle sig til værdifuld natur, bør så vidt muligt friholdes for byggeri og andre anlæg, der forhindrer denne udvikling.

 

Kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme naturområder er en af de væsentligste trusler i forhold til at opnå eller opretholde en god naturtilstand. Det er af stor betydning, at disse områder generelt søges beskyttet, og at øget tilførsel fra lokale kilder ikke ophæver de generelle forbedringer, der sker ved gennemførelse af handlingsplaner m.m. En forudsætning for en bevarelse og forbedring af disse kvælstoffølsomme naturområder er en indsats lokalt, nationalt og internationalt.Retningslinje for kvælstoffølsomme naturområder:

Stk. 1. Kvælstoftilførslen til kvælstoffølsomme naturområder, som er A- eller B-målsatte områder, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, skal generelt søges begrænset mest muligt.

Stk. 2. Kvælstoftilførslen fra lokale kilder skal begrænses mest muligt.

Aktiviteter må som udgangspunkt ikke medføre forøget kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme naturområder, som er A- eller B-målsatte, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, hvor tålegrænsen er overskredet, som f. eks. højmoser, fattigkær, lobeliesøer, heder, artsrige overdrev, artsrige rigkær m.fl.

For øvrige kvælstoffølsomme områder (øvrige overdrev, enge, moser, øvrige rigkær m.m.) skal kvælstoftilførslen søges begrænset mest muligt.

  

  

Samsø Kommune Søtofte 10, 8305 Tranebjerg Tlf. 8792 2200 kommune@samsoe.dk