Samsoe.dk Indsend høringssvar Printvenlig side Sitemap Søg
Planstrategi
Agenda 21
Kommuneplan
Lokalplaner
Kommuneplan
Redegørelse, hovedstruktur og retningslinjer > Miljø og klima > Fra Danmarks Vedvarende energi Ø til Fossilfri Ø > Det åbne land og naturen > Naturkvalitetsplanlægning og naturpleje > Landbruget > Overflødiggjorte landbrugsbygninger > Veje og stier i landskabet > Kystnærhedszonen > Beskyttelse af drikkevandet > Badevand > Skovrejsningsområder > Skovrejsning uønsket > Spildevand > Internationale naturbeskyttelsesområder > Naturområder, mulige naturområder og potentielle økologiske forbindelser > Mål for vandløb og natur – Vand- og naturplaner > Naturgenopretning ved Besser made > Naturpleje på Nordøen og i Stavns Fjord > Befolkningsstruktur > Boliger og byggeri > Kulturværdier > Erhverv > Ferie og fritid > Trafik > Forsyning og tekniske anlæg Rammer for lokalplanlægningen Bilag Miljøvurdering Tillæg
 

Naturområder, mulige naturområder og potentielle økologiske forbindelser

Naturområderne omfatter eksisterende natur, såsom heder, overdrev, enge, strandenge, moser, søer, vandløb og vandhuller, som efter naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttet mod ændringer.

De mulige naturområder er landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, dvs. pløjes hvert år eller med få års mellemrum. Men hvor kommunalbestyrelsen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften.

Hensigten med udpegningen er at sikre, at der på Samsø kan skabes en sammenhængende grøn struktur af arealer i naturtilstand eller halvkultur, som sammen med eksisterende og nye skove samt vandhuller er af afgørende betydning for opretholdelsen af et rigt og varieret dyre- og planteliv.

Ekstensivering af landbrugsdriften har ikke kun betydning for dyr og planter, men også for vandkvaliteten i vandløb og søer og i visse tilfælde for beskyttelsen af grundvand, idet udvaskning og afstrømning af overskudsgødning nedsættes.

Dannelse af nye mulige naturområder prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Der er derfor især tale om lave, fugtige områder, stejle skrænter og jord af ringe bonitet.

Samsø Kommune finder det vigtigt, at sikre varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne og den biologiske mangfoldighed. Det sker ved at beskytte, forbedre og genskabe levesteder for planter og dyr. Mange naturområder er beskyttet gennem eksisterende lovgivning. Det er dog vigtigt via løbende registrering og overvågning at have et aktuelt kendskab til naturindholdet. Det er derfor Kommunens målsætning, at beskyttede naturområder registreres løbende, og beskyttede naturområder registreres løbende, og at der føres tilsyn med alle disse områder i en 5-årig turnus. Samsø Kommune vil samtidig arbejde for at forbedre eksisterende natur med aktivt at pleje naturen med eget dyrehold – både på egne arealer – og i høj grad også i samarbejde med Staten og private lodsejere.

Retningslinje for naturkvalitet:

Stk. 1. Heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, skal bevares. Naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Kommunalbestyrelsens kanalisering af relevante støttemidler sker i overensstemmelse med de målsætninger, som de enkelte arealer har.

Stk. 2. Tilstanden i naturområder og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, må ikke ændres.

Retningslinje for naturområder, mulige naturområder og potentielle økologiske forbindelser:

Stk. 1. Naturområder, mulige naturområder og potentielle økologiske forbindelser fremgår af kortbilag 1 "Naturbeskyttelse".

Stk. 2. I naturområderne, de mulige naturområder og potentielle økologiske forbindelser skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres.

Stk. 3. Dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs. Kommunalbestyrelsens prioritering af arealerne fremgår af kortbilag 1 "Naturbeskyttelse" og af naturkvalitetsplanen. Kommunalbestyrelsens indsats for at bevare og øge naturindholdet gennem ekstensivering af landbrugsdriften vil blive kombineret med nationale og internationale natur- og miljøstøtteordninger.

Stk. 4. Inddragelse af arealer i naturområderne, de mulige naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord udpeget som muligt naturområde på et senere tidspunkt udgår af omdrift.

Flere typer lavbundsarealer rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen. Det kan f.eks. være kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var strandenge, enge, moser, lavvandede søer og fjorde. Disse arealer bør så vidt muligt friholdes for byudvikling, ferie- og fritidsbyggeri, nye veje bortset fra markveje, el ledninger mv..

Retningslinje for lavbundsarealer:

Stk. 1. Lavbundsarealer, som rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg.

Kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme naturområder er en af de væsentligste trusler i forhold til at opnå eller opretholde en god naturtilstand. Det er af stor betydning, at disse områder generelt søges beskyttet, og at øget tilførsel fra lokale kilder ikke ophæver de generelle forbedringer, der sker ved gennemførelse af handlingsplaner m.m. En forudsætning for en bevarelse og forbedring af disse kvælstoffølsomme naturområder er en indsats lokalt, nationalt og internationalt.

Retningslinje for kvælstoffølsomme naturområder:

Stk. 1. Kvælstoftilførslen til kvælstoffølsomme naturområder, som er A- eller B-målsatte områder, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, skal generelt søges begrænset mest muligt.

Stk. 2. Kvælstoftilførslen fra lokale kilder skal begrænses mest muligt.

Aktiviteter må som udgangspunkt ikke medføre forøget kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme naturområder, som er A- eller B-målsatte, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, hvor tålegrænsen er overskredet, som f. eks. højmoser, fattigkær, lobeliesøer, heder, artsrige overdrev, artsrige rigkær m.fl.

For øvrige kvælstoffølsomme områder (øvrige overdrev, enge, moser, øvrige rigkær m.m.) skal kvælstoftilførslen søges begrænset mest muligt.

  

  

Samsø Kommune Søtofte 10, 8305 Tranebjerg Tlf. 8792 2200 kommune@samsoe.dk