Samsoe.dk Indsend høringssvar Printvenlig side Sitemap Søg
Planstrategi
Agenda 21
Kommuneplan
Lokalplaner
Kommuneplan
Redegørelse, hovedstruktur og retningslinjer > Miljø og klima > Fra Danmarks Vedvarende energi Ø til Fossilfri Ø > Det åbne land og naturen > Naturkvalitetsplanlægning og naturpleje > Landbruget > Overflødiggjorte landbrugsbygninger > Veje og stier i landskabet > Kystnærhedszonen > Beskyttelse af drikkevandet > Badevand > Skovrejsningsområder > Skovrejsning uønsket > Spildevand > Internationale naturbeskyttelsesområder > Naturområder, mulige naturområder og potentielle økologiske forbindelser > Mål for vandløb og natur – Vand- og naturplaner > Naturgenopretning ved Besser made > Naturpleje på Nordøen og i Stavns Fjord > Befolkningsstruktur > Boliger og byggeri > Kulturværdier > Erhverv > Ferie og fritid > Trafik > Forsyning og tekniske anlæg Rammer for lokalplanlægningen Bilag Miljøvurdering Tillæg
 

Det åbne land og naturen

Interesserne i det åbne land er mange og forskelligartede. For landbruget, skovbruget og turisterhvervet er benyttelsen af det åbne land en forudsætning. Her er også store beskyttelsesinteresser i forhold til naturen, de kulturhistoriske og landskabelige værdier, samt grundvandet. Også for friluftslivet er adgangen til og anvendelsen af det åbne land en vigtig forudsætning.

Flere undersøgelser har vist, at naturen har afgørende betydning, når turister og skoleklasser skal vælge rejsemål. For tilflyttere har det ligeledes vist sig, at naturen har afgørende betydning, når de skal træffe et valg om at flytte.

Planlægningen af det åbne land foregår i et spændingsfelt mellem rekreative interesser, produktionsinteresser og beskyttelsesinteresser.

Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Benyttelses- og beskyttelsesinteresserne skal afvejes, og det skal sikres, at det åbne land både kan udnyttes til land- og skovbrug og være levested for vilde dyr og planter, samtidig med at de landskabelige og miljømæssige interesser beskyttes.

Områder af særlig geologisk interesse omfatter større områder, hvor terrænformerne afspejler landskabets tilblivelsesproces såvel som mindre lokaliteter, hvor de aflejringer, som landet er opbygget af, er synlige (blotninger). Blotningerne giver en særlig let adgang til oplysninger om de geologiske processer.

Kommunalbestyrelsen vil inden for planperioden:

  • arbejde for, at udvikling i det åbne land sker med respekt for natur, landskab og bevaringsværdier,
  • fastholde den klare og værdifulde grænse mellem by og land,
  • arbejde for, at det åbne land i videst muligt omfang friholdes for bebyggelse,
  • sikre udviklingsmuligheder for landbruget.

Retningslinje for særlige landskabelige interesser:

Stk. 1. Områder af særlig landskabelig interesse fremgår af kortbilag 3 "Landskab, kulturhistorie og ferie- og fritidsanlæg". Inddragelse af areal til formål, der kan skæmme landskabet, skal så vidt muligt undgås.

Stk. 2. Inden for områder af særlig landskabelig interesse skal landskabshensyn tillægges særlig stor vægt.

Stk. 3. I områder af særlig landskabelig interesse skal byggeri, herunder byggeri, der ikke er nødvendig for landbrugets drift, større veje og større tekniske så vidt muligt undgås.

Retningslinje for geologiske interesser:

Stk. 1. Områder af særlig geologisk interesse fremgår af kortbilag 3 "Landskab, kulturhistorie og ferie- og fritidsanlæg". Landskabsformer og blottede profiler mv., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt.

Stk. 2. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv.., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås i områder af særlig geologisk interesse.

Stk. 3. Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt.

  

  

Samsø Kommune Søtofte 10, 8305 Tranebjerg Tlf. 8792 2200 kommune@samsoe.dk